Politiet fandt våben, ammunition og narko
Bent Larsen
Politiets specialpatrulje standsede i går rutinemæssigt en bil nær Lyngby ved Trustrup på Djursland. I bilen sad en 34-årig mand fra lokalområdet, og han blev skønnet påvirket af alkohol, og formentlig også narko.
Han blev taget med til udtagelse af en blodprøve, og efterfølgende besluttede man at ransage hans bopæl. Her dukkede der omkring 40 gram marihuanna op, men det var ikke det værste.
Politifolkene fandt også tre kaliber 22 skydevåben, en jagtriffel og et halvautomatisk haglgevær. Desuden dukkede der også 150 patroner op.
Manden blev herefter også sigtet for overtrædelse af våbenloven, og i øvrigt også for at køre bil uden at have noget kørekort.