Flemming Nørgaard afløser Anders G. som gruppeformand
Bent Larsen
Flemming Nørgaard afløser Anders G. Christensen som gruppeformand for Venstre i det nye byråd i Favrskov.
Det var en enstemmig nyvalgt byrådsgruppe på ni medlemmer, der valgte den erfarne politiker som deres nye frontfigur.
Den nye gruppeformand er 49 år og har været medlem af byrådet, siden Favrskov Kommune blev dannet, og han har de seneste otte år siddet i Børne- og Skoleudvalget.
Forinden var han også medlem af byrådet i den tidligere Hvorslev Kommune, hvor han også havde opgaven som gruppeformand. I sit civile liv er Flemming Nørgaard politiassistent ved Østjylland Politi, og han bor med sin familie i Ulstrup.