Skatteminister kommer pendlere til undsætning
Dan Jensen
Skatteministeriet er blevet opmærksomt på en teknisk fejl i lovgivningen om det forhøjede transportfradrag for pendlere i bestemte yderkommuner, heriblandt Norddjurs.
Fejlen medfører, at det forhøjede transportfradrag for nogle pendlere falder bort allerede ved årets udgang.
Nu vil Skatteminister Holger K. Nielsen med et nyt forslag rette op på lovgivningen.
Som loven er skruet sammen i dag, er der en tidsmæssig begrænsning på det forhøjede transportfradrag på syv år.
Dermed falder fradraget bort allerede i 2014 for de pendlere, der har fået det siden 2007. Men det rettes der altså nu op på.