Mand dræbt i ulykke
Dan Jensen
En person blev kort før middag dræbt i en trafikulykke på Djursland.
Ulykken skete på landevejen ved Gl. Estrup nær Auning, hvor en varebil og en personbil kørte frontalt sammen.
Den dræbte er en mand og han var fører af personbilen.
Politiet var her sidst på eftermiddagen stadig sparsomme med oplysninger, da man var i færd med at underrette de pårørende.
Ulykken spærrede landevejen i begge retningen, men ved 15-tiden var der igen åben for trafik, oplyser Østjyllands Politi.