Fortsæt til indhold

Hobro IK forlænger lejekontrakt med topscorer

Arkiv
Bent Larsen

Hobro IK har forlænget lejeaftalen med topscoreren Mads Hvilsom frem til den 30. juni 2014. Dermed kan det 21-årige angrebstalent se frem til endnu et halvt år i front for NordicBet Ligaens tophold.
Scoringsproblemer er historie i Hobro IK. I sidste sæson formåede 1. divisionsholdet kun at få sendt bolden i modstandernes net 37 gange i løbet af en hel sæson.
Men i den igangværende 2013/14 sæson har NordicBet Ligaens tophold indtil videre scoret 38 mål i 18 kampe, hvilket ikke mindst er Mads Hvilsoms fortjeneste. Den 21-årige angriber har scoret otte mål i sine hidtidige 18 kampe for Hobro.