Fortsæt til indhold

Tradium tilbyder turboforløb for studenter med tømrer i maven

Arkiv
Bent Larsen

Erhvervsskolen Tradium i Randers indfører til januar et turboforløb for unge med studentereksamen. Forløbet giver studenter mulighed for at gennemføre grundforløbet på tømreruddannelsen på halv tid.
Forløbet varer 10 uger og starter 6. januar 2014. Indholdet fordeler sig med to ugers afklarende projekt efterfulgt af otte uger, hvor studenten arbejder med praktiske og teoretiske opgaver inden for tømrerfaget.
Er man fyldt 18 år, er turboforløbet for studenter SU-berettiget. Forløbet afsluttes med en grundforløbseksamen og et grundforløbsbevis. Herefter er den unge klar til hovedforløbet og til at komme i praktik.