16 millioner til bedre ældrepleje
Dan Jensen
Både Norddjurs og Syddjurs Kommune har udsigt til at få over 8 millioner fra staten til at give ældreområdet et løft.
Socialminister Annette Vilhelmsen har nemlig fordelt den ekstra milliard kroner til ældreområdet mellem kommunerne, som var en udløber af finanslovsaftalen for 2014.
Norddjurs Kommune kan se frem til at få 8,1 mio. kroner og Syddjurs Kommune lidt mere, 8,8 mio. kroner, skriver Adresseavisen Syddjurs.
Formålet med puljen er, at kommunerne får mulighed for bredt at løfte kvaliteten af ældreplejen, så der eksempelvis bliver skabt bedre praktisk hjælp og personlig pleje.