Byrådsflertal stiller grund til rådighed for Julemanden
Bent Larsen
Der er langt til Grønland, og danske børn har derfor svært ved at komme i kontakt med den rigtige julemand. Det vil den nystartede fond Santa House gøre noget ved.
Julemandens postkontor, værksted, café, mødesal, museum, stalden med rensdyrene og et stort legeland på julemandens kongsgård er på vej til Randers.
Et flertal i byrådet har besluttet at støtte projektet og giver dermed Julemanden en byggegrund i julegave.
Kongsgården skal opføres i træ og den arkitekttoniske inspiration er hentet fra en Nordsvensk trækirke. Udover husets faciliteter påtænkes udendørs aktiviteter som julemarked og kælkebakke. Huset ventes også at blive hjemsted for julekoncerter til de større børn.