Kampagne for trygt natteliv
Dan Jensen
Politiet gennemførte natten til søndag en kampagne for trygt natteliv i Grenå.
Ifølge ordensmagten var der generelt en god stemning i byen, og der var ingen voldsepsioder.
Den ekstra indsats medførte dog flere sigtelser.
Der var en sag om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og en sag om kørsel i frakendelsestiden.
Derudover blev flere unge taget på fersk gerning ifærd med at sniffe kokain eller ryge en joint.
I alt var der fem sigtelser efter lov om euforiserende stoffer, oplyser lokalpolitiet.