Fortsæt til indhold

Brug for alle-projekt har været en succes

Arkiv
Henriette Klausen

Projektet ”Brug for Alle” i Randers Kommune har givet gode resultater.
Målgruppen for projektet var borgere, der på grund af sociale, psykiske eller fysiske forhold var ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats.
Initiativets langsigtede mål var at sikre, at disse borgere kom i job eller ordinær uddannelse.
Og en opgørelse viser at Jobcenter Randers ligger over gennemsnittet både i forhold til indsats og resultat.
Eksempelvis er andelen af borgere, der er blevet selvforsørgende 20,6 procent og det er mere end 28 pct. over landsgennemsnittet.
Det skyldes blandt andet at jobcentret har valgt at inddrage samtlige medarbejdere i projektet.
Til sammenligning har andre kommuner valgt at koncentrere ekspertisen på få medarbejdere.