Fortsæt til indhold

5 mio. til vidensprojekt om ældre med autisme

Arkiv
Dan Jensen

Hinnerup Kollegiet i Region Midtjylland har fået bevilget næsten fem mio. kroner fra Velux Fonden til et projekt om ældre med autisme.
Det skal på længere sigt medvirke til at forbedre livskvaliteten for ældre med autisme.
Mennesker med autisme har generelt svært ved at håndtere forandringer. Og netop forandringer sker der i aldringsprocessen, hvor fysikken bliver dårligere og hukommelsen svigter.
Men der er ingen forskning, der belyser, hvordan vi bedst hjælper mennesker med autisme til at ældes med værdighed. Det skal projektet være med til at råde bod på.
Projektet går i gang til foråret og varer i 3½ år.