En forsmag på Helhedshusets aktiviteter
Behandlere indbyder til foredrag og workshops den 7. januar, Kongensgade 26 i Fredericia
Sundhedsklinikken Helhedshuset byder på et åbent hus arrangement kl. 18.30 den 7. januar. Der er kommet flere behandlere til sundhedsklinikken og de vil gennem korte foredrag og workshops give en forsmag på forårets aktiviteter i Helhedshuset.
I løbet af aftenen vil der være mulighed for at få forskellige behandlinger - eller bare få en snak.
”Vi ved alle, hvor svært det er at vælge behandler, hvis man kun har telefonbogen at gå efter. Det er så vigtigt, at man føler sig tryg ved sin terapeut, så vi giver mulighed for at møde os alle, høre om det vi hver især kan og evt. prøve noget af. Desuden er der rigtig mange aktivitetstilbud i dag og det kan være svært at vælge. Derfor vil vi rigtig gerne præsentere de kompetente undervisere og det brede udvalg vi har i huset," siger Ulla Jensen, fysioterapeut.
I Helhedshuset tilbydes bl.a. psykoterapi, fysioterapi, kostvejledning, massage, hypnose, Nada-akupunktur, clairvoyance og foredrag. Til januar starter der forskellige hold som f.eks. z-health, vægttabshold, mødregruppe, pilates og mindfulness.
Dørene åbner kl. 18.30, første workshop er trommehealing og starter kl. 18.40. Entré kr. 20, som giver adgang til de forskellige foredrag. Der er begrænsede pladser, så det er først til mølle.
Se programmet på www.balance-fysio.dk.