Mindst 700 lastbiler kører gennem byen hver dag
Dan Jensen
Hver dag kører der mindst 700 lastbiler gennem Randers By, ja måske op mod 900 lastbiler.
Det viser de foreløbige resultater af en analyse af gennemkørende, tung trafik i byen.
Resultaterne viser, at der dagligt er ca. 8.000 biler, der er gennemkørende.
Heraf er ca. 200 lastvognstog, altså lastbiler med påhæng og sættevognstog.
Tallene for almindelige lastbiler foreligger ikke, men skønnes at udgøre 500-700.
Til sammenligning er den samlede trafik på Randersbro 42.600 biler pr. døgn.
Miljø- og teknikudvalget får en orientering om tallene på et møde på torsdag.