FC Djursland skal have ny direktør
Bent Larsen
Direktør Karsten Eland opsiger efter knap tre års ansættelse sin stilling som direktør hos FC Djursland for at få tid til at løbe egen virksomhed i gang. Opsigelsen gælder med virkning fra den 28. februar 2014.
FC Djurslands bestyrelse modtager opsigelsen med beklagelse.
Bestyrelsen har endnu ingen kandidater til at efterfølge Karsten Eland og tager først i den kommende tid hul på at lave en ny jobbeskrivelse og siden finde den rette mand eller kvinde til jobbet.