Emmelie de Forest Årets Europæer 2013
Dan Jensen
Melodi Grand Prix-vinderen Emmelie de Forest, der er opvokset i Mariager, har sikret sig en fornem hæder.
Hun er nemlig kåret til Årets Europæer 2013 af den danske europabevægelse.
Foreningen uddeler hvert år prisen til en person, som har bidraget til positivt, europæisk engagement.
- Emmelie har vist, at Danmark, selvom det er et lille land, virkelig har noget at bidrage med til Europa, og at vi kan vinde europæernes hjerter - og ører, lyder det fra Europabevægelsen.
Tidligere har blandt andre Angela Merkel, Prins Henrik og forfatter Günter Grass modtaget prisen.