Peberspray trækker antallet af våbenbeslaglæggelser op
Henriette Klausen
I de første ni måneder af 2013 har Østjyllands Politi beslaglagt næsten 50 procent flere våben end i samme periode året før.
Og det er der en overraskende forklaring på, skriver JyllandsPosten.
Det er nemlig ikke knive og pistoler, der i stigende grad bliver beslaglagt af Østjyllands Politi, det er til gengæld peberspray.
De mange dåser peberspray bliver fundet i både nattelivet og ved ransagninger i folks hjem.
De seneste fire år i træk har der været en faldende tendens i antallet af beslaglagte våben.