Fortsæt til indhold

FC Djurslands trænerkabale er gået op

Arkiv
Henriette Klausen

Et ungt, men erfarent trænerteam skal sikre FC Djursland overlevelse i 2. division, mens U19-holdet fremover byder på brasser-bold.
Det er status, efter at FC Djursland har fået trænerkabalen til at gå op.
Med fem kampe tilbage af efterårssæsonen trådte U-19-træner Jesper Borup til som træner for 2. divisionsholdet, og han har nu fået en fast kontrakt som cheftræner.
Assistenttræneren bliver Jeppe Friis fra Auning.
Til U19-holdet er der udsigt til nye samba-inspirerede takter, da FC Djursland har ansat brasilianske Filipe Chebel som cheftræner og hans landsmand Jairo Antonio De Souza som assistent.