Tre biler ridset
Mellem jul og nytår har hærværksmænd igen været i gang med at ridse i biler
Denne gang gik hærværket ud over tre biler der dels holdt parkeret i Østergade i Vamdrup og ved Klostergården i Kolding. Første anmeldelse modtog politiet den 27. december. Her havde to naboer i Vamdrup begge fået lavet dybe ridser langs siden på deres biler. To dage senere modtog politiet endnu en anmeldelse, denne gang fra ejeren af en Audi A4. Her havde bilen fået en cirka en meter lang, dyb ridse langs den ene side. I løbet af de sidste halve års tid har politiet jævnligt modtaget anmeldelser fra frustrerede bilejere, der har fået deres biler ødelagt af den ukendte gerningmand. Politiet opfordrer derfor endnu engang folk til at henvende sig, hvis de observere noget mistænkeligt, især omkring de større parkeringspladser i byen.