Orienteringsmøde på Fredericia Gymnasium
Arkiv
Hvert år i januar inviteres Fredericia Gymnasium kommende elever og deres forældre til orienteringsmøde en mandag aften. I 2014 er orienteringsaftenen mandag den 13. januar kl 19.00.
Alle gymnasiets studieretninger, fællesfag og valgfag i både STX og HF bliver præsenteret af elever og lærere. Gæsterne kan på orienteringsmødet tale med lærere, elever og studievejledere om livet på gymnasiet og om indholdet af fag og studieretninger.
"Elevproduktioner, forsøgsopstillinger i naturfagene, optræden fra drama og musik og deltagelse af vores elevorganisationer sætter præg på aftenen. Det er altid en festlig aften med masser af besøgende," lyder det fra gymnasiet.