Sharia i Rørmosen

ET PARALLEL-SAMFUND UDENFOR LANDS LOV OG RET, lød nogle af reaktionerne, da Roskilde Avis skrev om familiefejden fra den store bebyggelse ved Rørmosen, hvor to familier af tyrkisk oprindelse nu har været oppe at slås i årevis, også rent fysisk.
Foreløbig er det endt med, at den lokale imam og formanden for moskeen i Allehelgensgade nu prøver at få dem til at holde fred.
Heldigvis snyder det første øjekast. For denne sag handler ikke om 'isoleret ghetto-kultur', men indeholder tværtimod flere positive initiativer til integration.

SELVE SAGENS START SAMT SUBSTANS fortoner sig lidt i fortidens tåger. Det hele begyndte vist nok med en knallert.
En mistet mødom har også været omtalt, men det er efter sigende i en hel anden sag – og den slags kan jo heldigvis repareres af lægerne nu om dage.
I nyere tid er det imidlertid sikkert, at flere buschauffører indgår i den ene familie og en politibetjent i den anden, samt at de har været involveret i en fysisk konfrontation.

FØRSTE POSITIVE SKRIDT er, at den ene familie, hvor nogle af medlemmerne føler sig forulempet, klager til det danske politi. De mener at have været udsat for et overgreb og en forkert behandling.
Hvis de havde bekendt sig til den form for fanatisk religiøs ordenshåndhævelse, som Fremmedlegionen – med støtte af et dansk Hercules-fly – lige nu er ved at drive ud af den gamle kulturby Timbukto og hele Mali, havde de jo aldrig henvendt sig til den danske ordensmagt.

NÆSTE INTEGRATIONS-FREMMENDE FORANSTALTNING var, at to medlemmer fra familien, der følte sig dårligt behandlet, fordi en betjent kom fra den anden familie, gik til Roskilde Avis med deres klage.
Sådan fungerer det danske demokrati jo. Alle har mulighed for at udnytte ytringsfriheden og appellere til hele den offentlige mening for at forsøge at for medhold, hvis man oplever, at myndighederne ikke tager ens sag alvorligt.
Denne fornuftige fremgangsmåde er faktisk det stik modsatte af at lukke sig inde i religiøse og etniske subkulturer, hvor man ikke ser sig som en del af det almindelige samfund.

BETJENTEN SVAREDE FORNUFTIGT, at han ikke ville udtale sig, så længe nabo-politiet fra Næstved undersøgte sagen. Han er nu gået fri for beskyldningerne, idet den offentlige anklager ikke kunne finde sikre beviser for det ene eller det andet i en sag, hvor det var påstand mod påstand.
Til gengæld kom det undervejs frem, at han som 'indvandrer-betj Jeg forstår da godt, at I ikke kan sætte penge til på at lave den slags helt gratis. Jeg forstår da godt, at I ikke kan sætte penge til på at lave den slags helt gratis. ent' må leve med et ekstra ekstremt pres. Enkelte af hans oprindelige landsmænd og andre indvandrere betragter ham som 'forræder', fordi han nu arbejder for det danske samfund med at opretholde vores demokratisk vedtagne love.
Disse elementer udgør heldigvis et forsvindende mindretal. Men man kan da godt undre sig over, hvorfor de egentlig har lyst til at blive i et land, hvor de åbenbart ikke kan tåle at se en af deres egne få succes ved at få et betroet job i det lokale samfund.

MIN PERSONLIGE OPFATTELSE er, at religioner i deres fundamentalistiske form nærmest er udtryk for utilstrækkelig uddannelse eller oplysning.
Men det altafgørende er til gengæld, at vi alle respekterer andres ret til at dyrke deres tro, uanset hvad den går ud på.
Har nogen brug for løfter eller trusler om indgreb fra overjordiske kræfter for at opføre sig ordentlig, så er den metode vel også værd at prøve. Det kan i hvert fald ikke skade.

SÅ HVIS IMAMEN OG BYRÅDSMEDLEM Tuncay Yilmaz nu kan få de to familier til at holde fred, så fortjener de derfor al mulig støtte og anerkendelse for deres initiativ.
Den slags menneskelige og rettidige interesse for andre medborgere i Roskilde kan være det, der kan hjælpe til med, at vi aldrig i virkeligheden får:
SHARIA I RØRMOSEN