Fortsæt til indhold

Ny uddeler i SuperBrugsen

Arkiv
Arkiv

Jacob Lyngholm kommer senest fra SuperBrugsen Matthæusgade på Vesterbro, hvor han var med til at opstarte SuperBrugsens nye flagskib. Inden da var han tre år i SuperBrugsen Vallensbæk og har ellers været i mange af Coops store SuperBrugser. Hvad vil du med butikken? - Jeg vil forbedre indkøbsoplevelsen for kunden. Jeg vil gøre butikken, til den butik som man snakker om i Hvidovre. Det skal blandt andet gøres ved at forbedre butikkens kundeservice. Derudover har jeg konstateret, at man førhen har gået forgæves efter mange varer - det vil jeg ændre. Desuden vil jeg finde tilbud, som man kun kan få hos SuperBrugsen på Brostykkevej. - I samarbejde med butiksrådet vil jeg også arrangere vinsmagninger samt smagsfest hvor man som kunde kan komme og smage på butikken - alle med kunden i centrum, slutter den nye uddeler, der opfordrer folk til at kigge ind og giv gerne ris og eller ros.