Det har været en hård tur tilbage

Fløjspiller Hans Martin Asmussen griber i denne uge Lokalavisens interviewbold og fortæller bl.a. om vejen tilbage fra sin skadespause og glæden ved at arbejde med unge mennesker, og så løfter han sløret for en måske kommende magtkamp i ølklubben. Hans Martin Asmussen er 25 år, har spillet over 100 kampe og er en af de spillere, der har været længst i klubben.

Martin Kærgaard har sendt bolden videre til dig. Han er blevet lidt nervøs for holdets sociale arrangementer efter nogle underlige mails fra dig?

Det er mig, der står for mange af vores sociale arrangementer på holdet. Jeg skrev, at det vores eventfirma var lukket ned på grund af uregelmæssigheder i driften, og aktiviteterne nu er flyttet over i et andet firma. Men det var bare spas. Martin skal ikke være nervøs, der skal nok komme et arrangement.

Han er måske bare lidt nervøs for at arrangementerne stopper, nu hvor han er blevet gammel nok til at være med?

Han har nu altid været velkommen, og vi fejrede også hans 18 års fødselsdag, hvor han fik 18 shots. Der blev han rimelig stille. Og vi skal nu huske hans 19 års fødselsdag. Så kan han få 19 shots.

Hvorfor står du for mange af de sociale arrangementer?

Jeg har altid været med til at arrangere nogle af de sociale arrangementer på holdet som ting i friweekenderne og vores årlige bødekassetur. Men efter jeg blev skadet påtog jeg mig et større ansvar for at fastholde en rolle i truppen. Når man ikke træner med de andre, kan man hurtigt forsvinde lidt ud af truppen. Det var også et råd, som Morten (træner Morten Henriksen, red.) gav mig. Der er ikke planlagt noget specielt lige nu, men jeg arbejder på at finde arrangementer uden alkohol som f.eks. en biograftur og en middag. for ellers kommer vi jo kun af sted 2-3 gange om året. Når vi endelig har friweekender er der jo mange, der gerne vil hjem til den del af landet, som de kommer fra.

Det virker som om I kommer godt ud af det med hinanden på holdet?

Ja, det gør vi, og der er altid en god opbakning til vores sociale arrangementer. Der er naturligvis nogle, der snakker mere sammen end andre, men sammenholdet i truppen er højt.

Du blev ramt af en alvorlig skade for over et år siden, som har holdt væk fra holdet i lang tid. Hvordan har det været?

Det har bestemt ikke været sjovt. Selve skadesperioden var faktisk ikke så slem, og genoptræningen føltes ikke lang. Men turen fra jeg selv følte jeg var klar til at jeg fik spilletid, har været lang. Jeg var overrasket over, at der var så lang vej til spilletid, da jeg først begyndte at træne med igen. Hovedet synes, at det hele er godt, men kroppen halter bagefter. Men det er jo første gang, at jeg har været alvorligt skadet, så jeg var slet ikke forberedt på, at det skulle tage så lang tid.

Nu har du så fået comeback og også spillet i Skansen for første gang. Hvordan var det?

Det var en dejlig velkomst, og jeg er da glad, at der er mange, der stadig kan huske mig. Jeg ville gerne have givet publikum et mål, men det lykkedes desværre ikke. Jeg ved godt, at jeg skal kæmpe mig til spilletid, og der er stadig ting, der skal forbedres i mit spil, men jeg er godt på vej. Jeg kan nå et højere niveau, men det tager naturligvis tid.


Har det været svært at være tålmodig i den lange proces?
Ja, og jeg har da også haft lidt svært ved at håndtere, at jeg er gået fra at være førstevalg til tredjevalg. Men det er min rolle lige nu. Heldigvis har jeg en god ven og kollega i Kenneth Bach, som har støttet og opmuntret mig hele tiden. Vi læser til lærer sammen i Haderslev, og hans kæreste og ham flytter snart ind i samme bygning som mig.

Hvorfor begyndte du på læreruddannelsen?

Jeg har arbejdet to år på Kløverskolen i Sønderborg, og det er sjovt at se, hvor meget børn kan udvikle sig på to år. Det giver en utrolig energi at arbejde med børn og unge. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med lidt større børn. Det kunne være en almindelig eller en idrætsefterskole.

I kommer ud på nogle svære opgaver i slutspillet. Hvordan er jeres muligheder?

Vi går ydmygt til opgaven, men jeg tror ikke at vi kommer til at tabe seks kampe. Vi skal nok få drillet et top, og det bliver sandsynligvis på hjemmebane. De andre hold ved godt, at vores hjemmebane kan været et skræmmende sted.

I har jo ellers ikke leveret så mange overraskelser mod topholdene i denne sæson...

Nej, der var flere sidste sæson, men der dummede vi os også mod bundholdene. Der har vi været mere stabile i denne sæson, og det er den rigtige udvikling. Det var en kæmpe bedrift at komme i slutspillet, og jeg er sikker på, at vi nok skal hente et par point, selvom vi på papiret er det mindst hold i puljen.

Hvem skal gribe bolden næste gang?

Det skal Mads Thomsen. Jeg er tidligere formand for ølklubben, hvor vi får en øl efter den sidste træning i ugen. Jeg har haft mange tillidsposter, som jeg er blevet fjernet fra. Jeg fornemmer den samme udvikling nu, som da jeg selv blev væltet som formand. Derfor vil jeg spørge Mads Thomsen, der nu er formand for klubben, om han kan mærke sædet brænde under sig.