Konfirmation måtte vige for håndbold

Daniel Eggert griber i denne uge Lokalavisens interviewbold afleveret af holdkammeraten Casper Bilton, og han fortæller om at vokse op i en håndboldgal familie, hvor selv en konfirmation sættes på standby, når der er håndbold i fjernsynet.

Casper Bilton spørger, om du har søgt stillingen på Dybbøl Banke, og hvad jobbet indebærer?
Haha, nej det har jeg nu ikke. Men det er en meget sjov historie: Svenske Christoffer Fors var kommet til klubben stort set samtidigt med, at jeg opsagde mit arbejde i Nordea i Christiansfeld for at få mere tid til håndbold. Da vi kort efter kører på motorvejen, kommer vi forbi det store skilt, der viser vej til Dybbøl Banke. Fors, der ikke var så godt til dansk på det tidspunkt, mente, at som bankuddannet burde jeg sende en ansøgning til Dybbøl Banke. Han var overbevist om, at det var en bank. Men jeg har ikke søgt, for det job indebærer vist at gå i gamle uniformer og affyre kanoner.

Med al respekt, så lyder det da sjovere end at sidde i en bank...
Ja, og jeg ville da godt prøve at affyre en kanon. Men jeg ved ikke, om min bankuddannelse kvalificerer mig til det. Men omvendt passer måske meget godt med et sæsonarbejde på historiecenteret, når der er sommerpause i ligaen. Vi optog jo også noget af vores profilvideo deroppe. Jeg vil da helt sikkert overveje at sende en ansøgning.

Har så du fravalgt bankkarrieren til fordel for håndbolden?
Jeg opsagde mit job i Nordea i Christiansfeld i starten af sæsonen. Jeg havde en times transport hver vej, så det var svært at tingene til at hænge sammen. Så jeg har prioriteret, at håndbolden skal fylde mere. Det er nu, at min krop kan holde til at spille masser af håndbold. Bankarbejdet kan jeg forhåbentligt altid vende tilbage til. Men jeg er da også åben for et bankjob allerede nu, hvis jeg kan finde noget her i området, der er tilstrækkeligt fleksibelt i forhold til de varierende trænings- og kamptidspunkter i håndboldligaen.

Skal det større fokus på håndbold fører til mere spilletid?
Det er også en satsning på at blive en større del af holdet. Jeg skulle træffe et valg, og jeg vægter håndbold højest. Jeg kunne også se, at min økonomi stadig ville hænge sammen uden bankjob, og det gjorde naturligvis valget lidt lettere.

Har satsningen så været en succes?
Ja, det er gået godt. Jeg er inde i en positiv udvikling, og jeg har netop fået min kontrakt forlænget. Fysisk mærker jeg også et større overskud til træning og kamp. Vi er tre spillere på min position, så der er kamp om pladserne. Men det er kun sundt med konkurrence, for det får alle til at præstere så godt som muligt.

Hvornår begyndte du at spille håndbold?
Jeg var omkring 3-4 år, da jeg begyndte at spille i Ulkebøl på de små mål. Jeg har fået fortalt, at jeg var stædig og sur, fordi jeg ikke måtte spille på de store mål, så det endte faktisk med, at jeg fik tvunget mine forældre til rykke mig op til de større drenge på de større mål. Så de første par år spillede jeg med dem, der var 3-4 ældre.

Hvordan kom du til SønderjyskE?
Jeg var på sportscollege i 3 år, hvor jeg tog min handelseksamen. Så ringede René Hamann-Boeriths og tilbød mig at komme til klubben. Det var da SønderjyskE var i 2. division, så jeg er i gang med min sjette sæson i klubben. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg vendte hjem til Sønderborg, for der er et godt træningsmiljø i klubben. I min første tid fik jeg masser af spilletid på andetholdet, hvor jeg udviklede mig, og nu er jeg blevet en del af ligatruppen.

Kampen mod Aalborg er sidste hjemmekamp i ligaen. Hvad har højdepunktet været i den forgangne sæson?
Det må været vores nye hjemmebane i Broager Sparekasse Skansen. Vi var spændte på, om den gode stemning i Humlehøj-Hallen kunne flyttes med, og om vi kunne fylde Skansen med cirka 2.000 tilskuere i hver kamp. En hjemmekamp i Skansen er noget, vi altid glæder os til, fordi vi får så stor opbakning fra publikum. Et andet højdepunkt må være udekampen mod Tvis, som vi vandt efter en stor holdindsats.
Det var på forhånd vores mål at spille med om en plads i slutspillet, og det var både en forløsning at sikre sig overlevelse, og en drøm der gik i opfyldning, da vi kom i slutspillet.

Hvad betyder opbakning fra publikum konkret?
Det betyder rigtig meget for os. Man bliver mere tændt, når man mærker opbakning, og den gode bærer os frem. Publikum lægger også et stor tryk på modstanderne, som forhåbenligt bliver lidt nervøse, og det kan måske også betyde, at vi får et par dommerkendelser med os.

Hvordan går det mod Aalborg?
Vi går naturligvis efter at vinde kampen. Det kræver, at vi får styr på deres forsvar, især spillere som Kristian Kjelling og Mads Mensah Larsen. Derudover skal vi gerne løbe kontra mod dem - det lykkedes slet ikke, da vi mødte dem ude.

Er hele familien vild med håndbold?
Det må man sige. Begge mine forældre har spillet håndbold, og begge mine brødre spiller i GOG. Min kusine Trine Nøddesbo har tidligere spillet i SønderjyskE, og min fætter Jesper Nøddesbo spiller i Barcelona. Så hver gang vi er samlet til familiefest, handler det meget om håndbold. Ofte bliver festen også sat på pause, fordi vi skal se håndbold i fjernsynet. Da jeg blev konfirmeret blev festen suspenderet halvanden time, fordi vi skulle se en DM-semifinale.

Kan det ikke blive for meget?
Jo, det synes min kæreste i hvert fald. Hun interesserer sig slet ikke for håndbold. Hun følger selvfølgelig lidt med i SønderjyskE på grund af mig men ellers ikke. Jeg tror faktisk ikke, at hun havde set en håndboldkamp, før vi mødtes. Men det har ændret sig. Nogle dage har vi først været af sted for at se min lillebror spille, så har jeg selv spillet, og når vi kommer hjem, er der en kamp i fjernsynet - så tager det overhånd, synes hun.

Hvem kaster du bolden videre til?
Anders Zachariassen skal have bolden. Og jeg vil spørger ham: Hvordan det er at tabe i fodboldgolf til den person, som han mener er den dårligste til fodbold på holdet? Hvordan kan det hænge sammen?