Fortsæt til indhold

Svenske Fors er faldet til i Sønderjylland

De danske piger er søde, men rugbrød er ikke noget for en svensker, mener SønderjyskE's Christoffer Fors, der også sælger sko og er fascineret af Mike Paulsens hår

Arkiv
Mikkel Hansen

SønderjyskE's svenske fløjspiller Christoffer Fors griber Lokalavisens interviewbold og fortæller om danske piger, håndbold og rugbrød. Christoffer Fors er 22 år og kom til SønderjyskE i sommers fra H43 Lund.

Kenneth Bach har kastet bolden videre til dig med spørgsmålet: Er de danske piger sødere end de svenske?

Ah, der er vist ikke så stor forskel på danske og svenske piger. De danske piger er rigtig søde, og jeg er da blevet positivt overrasket.

Hvordan har det været at flytte til Danmark?

Det var en stor udfordring for mig at komme her til Danmark. Det er sjovt at komme til en anden kultur, både på og uden for banen.

Hvad er den største forskel på Danmark og Sverige?

Den største forskel er naturligvis, at hjemme i Lund i Sverige havde jeg mine venner og familier i nærheden. Nu er de langt væk, så det er lidt anderledes. Det er lidt langt væk, men jeg tror, at man vokser som menneske af at komme væk hjemmefra.
Derudover er jeg også overrasket over, hvor meget rugbrød danskerne spiser.

Rugbrød? Det spiser man vel også i Sverige?

Nej, slet ikke i samme grad. Vi plejede at få varm mad to gange om ugen, så jeg er ikke vant til rugbrød til frokost. Danskerne spiser jo masser af rugbrød

Har du så fået nye madvaner?

Haha, nej, for jeg er faktisk ikke så glad for rugbrød. Så jeg spiser stadig varm mad to gange om dagen. Jeg har da fået rugbrød nogle gang, men det bliver altså aldrig mig.

Hvordan går det så med sproget?

Det går bedre og bedre. Jeg taler jo meget med danskere; både på holdet på mit arbejde og i fritiden. De første to måneder havde jeg det lidt svært med at forstå og blive forstået, men det går fint nu.

Har du også fået styr på den sønderjyske dialekt?

Nej, slet ikke. Jeg kan godt begynde at høre på danskere om de kommer fra f.eks. Sønderjylland eller København. Men rigtig sønderjysk kommer jeg nok aldrig til at forstå eller tale.

Hvad får du tiden til at gå med, når du ikke spille håndbold?

For to måneder siden fik jeg arbejde som sælger ved Deichmann i Sønderborg. Det er jeg rigtig glad for. Jeg arbejdede faktisk også for Deichmann hjemme i Sverige, så jeg kender jo forretningen meget wgodt. Derudover går tiden med PlayStation og være sammen med kammerater.

Hvordan er du faldet ind på holdet?

Det går bedre og bedre. Det har naturligvis taget lidt tid at finde finde med de andre spillere. Men jeg kan stadig komme et gear op. Jeg føler selv, at jeg har mere at vise. Men jeg er rigtig glad for at være en del af holdet.

Hvad er den største forskel på den danske og svenske liga?

Tempoet er højere i Danmark, og der er overraskende mange, der spiller med et 4-2-forsvar. Generelt er den danske liga et lille niveau over den svenske både med hensyn til fysisk og tempo. Men det er også mit indtryk, at de fleste danske hold træner mindre end man gør i Sverige. I SønderjyskE træner vi dog rigtig meget.

Hvordan går det mod Viborg?

Det bliver en hård og vigtig kamp for os. De har været i rigtig god form og gjort det godt i de seneste kampe. Jeg tror, at det blive en tæt kamp, der afgøres med et enkelt mål eller to.

Er i favoritter?

Der må du kigge på oddsene. Men det er en kamp, vi gerne skulle vinde, og vi går jo altid på banen for at vinde.

Hvad er chancerne for at komme i slutspil?

Det er stadig helt åbent. Der er mange stærke hold, der kæmper om de sidste pladser. Vi skal koncentrere os vores eget spil og spille optimalt i hver kamp. Så må se, om det er nok.

Hvem vil du kaste interviewbolden videre til?

Det skal være Mike Paulsen. Og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange dåser hårvoks han bruger på en måned. Hvis Sønderborg bliver ramt af en orkan, ville hans hår være det eneste tilbage, der stadig stod.