Fortsæt til indhold

Hvordan bevarer man smilet?

Lokalavisen Hvidovre Weekend bringer fra denne uge en serie om hvordan man kan forbedre sine tænder og om behandlingsformer

Arkiv
Arkiv

Det sker i en serie over seks numre i lokalavisen Hvidovre Weekend, hvor tandlægerne fra Rødovre Tandlæge- & Implantatcenter vil opdatere os om nogle aktuelle tandfaglige emner. Dette første interview er her på siden og omhandler tandlægeskræk. Cheftandlæge Ulrik Juhl flyttede i 2010 sin klinik til Rødovre Centrum i helt nye lokaler og med helt nyt udstyr, da hans gamle lokaler i Hvidovre var blevet for små til de mange nye patienter. De tre tandlæger er Ulrik Juhl, Sofie Lindberg og Helene Banner og har hhv. 12, 9 og 3 års erfaring som tandlæger. Udover at passe praksissen har de flittigt udannet sig hjemme og i udlandet. De tre tandlæger har på hver deres måde i ferier assisteret andre steder: Ulrik på Grønland, hvilket redaktionen kan bevidne efter at have set den moderne kliniks udsmykning. Sofie på Filippinerne hvor hun var med Tandsundhed Uden Grænser, som hun er medstifter af og Helene i forsvaret. Det er de færreste som ligefrem slapper af i tandlægestolen, men hvad gør man hvis man er direkte rædselsslagen for mødet med manden med boret? Læs mere her på siden og få gode råd til at slippe af med tandlægeskrækken i alle dens former, og følg med i lokalavisen Hvidovre Weekend hvor vi hhv. den 14. marts, 11. april, 24. april, 10. maj og 23. maj sætter fokus på vigtige emner som paradentose, implantater, rodbehandling, kroner og broer samt tandblegning.