Fortsæt til indhold

BRA inviterer til forårsudstillingen

Billedkunstforeningen BRA holder den traditionelle censurerede forårsudstilling. Fernisering i dag.

Arkiv
Arkiv

Så nærmer foråret sig og billedkunstforeningen BRA holder den traditionelle censurerede forårsudstilling.
Igen i år har en større gruppe kunstnere valgt at vise deres sidste nye værker indenfor: maleri, skulpturer, glas, foto og keramik. Du vil kunne møde kunstnerne på udstillingen, hvor de gerne viser rundt og fortæller lidt om baggrunden for de enkelte kunstværker. Udstillingen er censureret af tre eksterne censorer og i år bliver censuren foretaget af Jette Lyhne og Else Bygvraa fra Kolding og Karin Orth Nielsen fra Vejle. Der er fernisering lørdag den 9. marts 2013, kl. 13 – 15, hvor foreningen byder på lidt godt til ganen, mens duoen Jytte og Johnny Hintz underholder.
Billedkunstforeningen BRA afholder den traditionelle forårsudstilling i perioden 9. – 24. marts 2013 på UC Syddanmark på Skolebakken i Esbjerg Ø. Udstillingen kan ses på alle hverdage i UC Syddanmarks normale åbningstid, samt i weekenderne fra kl. 13 – 15.