Fortsæt til indhold

Dalby Idrætsforening får kvindelig formand

Dalby skifter formand for første gang i 46 år

Arkiv
Arkiv

Dalby For første gang i 46 år har Dalby Idrætsforening fået ny formand, og for første gang i foreningens historie er det en kvindelig formand, der sætter sig i foreningens formandsstol. Det er den 50-årige Janne Jensen, som er blevet foreningens nye formand, og hun afløser den hidtidige formand Kent Ustrup, der altså var 46 år på posten. Janne Jensen har været med i Dalby Idrætsforening siden sine ungdomsår, hvor hun deltog på foreningens damefodboldhold. Siden er det blevet til trænergerninger i både håndbold og fodbold, tillige med en del forskellige tillidshverv igennem tiden. Ved den netop afholdte generalforsamling var hun således med i Loppefesten, årsfestudvalget, kioskudvalget og var foreningens kontaktperson omkring kontingentopkrævninger. Siden 2001 har hun haft sæde i foreningens bestyrelse, og har nu sat sig i formandsstolen. Foreningens bestyrelse har ønsket at markere formandsskiftet ved en reception i Solbakkehallen fredag d. 15. marts mellem kl. 16 og 19.