Lærerstuderende bliver specialister
Når University College Syddanmark slår dørene op til den nye læreruddannelse efter sommerferien, bliver det muligt for de studerende at forme deres uddannelse og specialisere sig, som de selv ønsker det.

På læreruddannelsen i Esbjerg bliver det områderne sundhed, idræt og inklusion, som de studerende fremover vil få mulighed for at vælge. Den nye læreruddannelse er et resultat af reformen af læreruddannelsen, som betyder skærpede adgangskrav og nyt indhold i uddannelsen. Det enkelte uddannelsessted får større frihed til at bestemme indholdet i uddannelsen, og det giver de studerende mulighed for at udvikle deres helt egen lærerprofil. De kan sammensætte fagkombinationer efter ønske, og tage moduler på andre professionshøjskoler, universiteter eller uddannelsessteder i udlandet.