Fortsæt til indhold

GF uddeler 45 millioner til regionens mange bilister

Hos GF er det kunderne og ikke aktionærerne, der deler årets overskud på bilforsikringerne

Arkiv
Arkiv

Har man egen bil og er forsikret i en af GF's regionale forsikringsklubber, er der grund til at finde det brede smil frem i disse dage.
Bilisterne havde nemlig så få skader, at der over hele regionen var overskud på bilskaderegnskaberne i 2012.
"Det gode skaderegnskab kommer bilisterne direkte til gode, for i GF er det kunderne og ikke aktionærerne, som deler årets overskud på bilforsikringen," fortæller forretningsfører Kim Nielsen fra GF Sydvest.

GF-bilisterne i Region Syddanmark kan se frem til at dele i alt 44.862.797 kroner.
Pengene vil i marts blive overført direkte til bilisternes bankkonti. Overskuddets størrelse varierer i de enkelte forsikringsklubber rundt om i landet, men i gennemsnit får en GF-bilist 16,8 procent af forsikringspræmien for 2012 retur. For mange familier vil det typisk betyde, at der snart tikker 800-1.500 kroner ekstra ind på kontoen.
"I 2012 var vejrguderne med os, og samtidig kørte bilisterne så fornuftigt, at skadeudgifterne blev lavere end præmieindtægterne, og det betyder, at der kan sendes overskud retur til kunderne," fortsætter Kim Nielsen og understreger, at man i GF også får penge tilbage, selvom man har haft en skade i årets løb.
Et af de tiltag, der skal holde skadeudgifterne nede, er den årlige GF Sikkerhedsdag, som bl.a. foregår på køreteknisk anlæg i Varde i november.