Fortsæt til indhold

Ingeniør formand

Arkiv
Arkiv

Orbicons administrerende direktør, Jesper Nybo Andersen, er blevet valgt som ny formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Jesper Nybo Andersen er ikke selv uddannet ingeniør. I 1984 tog Jesper Nybo Andersen kandidateksamen i geografi fra Københavns Universitet, og efter et halvt år som gymnasielærer kom han til Hedeselskabet. Her trådte han de første skridt i virksomheden i gummistøvler, hvor han arbejdede med blandt andet vandløbsadministration, jordforurening og naturrestaurering. Han steg hurtigt i graderne, og i 1999 blev han medlem af selskabets direktion. To år efter blev han administrerende direktør for Hedeselskabet Miljø og Energi, som i 2006 ændrede navn til Orbicon. Jesper Nybo Andersen er ikke kun en leder og et naturmenneske – han er også familiemenneske. Han bor i Roskilde og er gift med Inger Nybo Andersen, med hvem han har de to voksne børn, Nikolaj og Signe.