Fortsæt til indhold

SMUK giver forårshumøret næring

Traditionen tro inviterer Ældre Sagen og Slesvigske Musikkorps til en festlig forårskoncert

Arkiv
Peter Rasmussen

Ikke alle gode oplevelser koster mange penge. Det er Forårskoncerten den 8. april med Slesvigske Musikkorps - kaldet SMUK - et godt eksempel på.
For blot en 50'er kan man løse billet til denne dejlige koncert i Haderslev Idrætscenter med det herlige militærorkester, der kan så meget andet en 'messingsuppe'. Især orkesterets nytårskoncerter er vidt berømmede og sender det sønderjyske musikkorps land og rige rundt, hvor det spiller for fulde sale.
Forårskoncerten finder sted mellem klokken 14.00 og 16.00 og mon ikke man også denne gang kan forvente såvel marcher, som klassiske numre og populære hits hentet fra musicals og hitlister.
Biletter købes ved indgangen.