Sidste testkamp er lidt af en styrkeprøve
HB Køge spiller sidste træningskamp inden forårssæsonen ude mod FC Vestsjælland
FODBOLD: HB Køge slap resultatmæssigt godt fra sidste lørdags besøg hos svenske Trelleborg FF. Et skadesramt HB Køge mandskab vendte hjem med en 2-0 sejr i bagagen via scoringer i anden halvleg af forsvarsspilleren Mike Mortensen og Marc Rochester Sørensen.
- Indsatsen var OK men spillet blev vanskeliggjort af den meget kraftige blæst gjorde forholdene for spillerne vanskelige, siger cheftræner Per Frandsen, der på grund af mange småskader måtte ty til assistance fra fire spillere fra klubbens U/19 Divisionshold.
De unge talenter kan måske se frem til endnu mere spilletid på divisionsholdet i weekenden, når HB Køge spiller vinterens sidste træningskamp forud for premieren på forårssæsonen i næste weekend.
Lørdag den 16. marts kl. 14.00 spiller HB Køge på udebane mod NordicBet Liga konkurrencen FC Vestsjælland, der har holdt vinterpause på førstepladsen. Altså en perfekt kamp at slutte af på hvor holdets aktuelle styrke inden premieren kunne komme blive afprøvet for alvor.
Men ganske som mod Trelleborg FF må Per Frandsen med al sandsynlighed stille op uden en lang række spillere, der normalt ville være at finde i startopstillingen.
- Lige nu slås vi med en småskader hos omkring 10 spillere. Nu må vi se hvor mange der når at blive klar til den sidste træningskamp, men det er også sikkert at er der bare den mindste tvivl om de er 100 procent klar sidder de over med henblik på næste weekends turneringskamp mod FC Hjørring, siger Per Frandsen, der håber at kampen kan afvikles på græs.
- Frosten og snefaldet i denne uge har ikke gjort forhåbningerne store - men lad os se. Hvis det bliver på græs spiller vi i Skælskør - bliver det på kunstgræsbane bliver det på Slagelse Stadion. En afgørelse træffes så sent som muligt, oplyser Per Frandsen.
Følg med på www.hbkoge.dk hvor kampen spilles.
Premieresejr til reserverne
Mandag eftermiddag tog HB Køge fat på forårssæsonen i Reserveligaen. Holdet mødte på hjemmebane AB. På grund af skadesituationen stillede Svanerne med et meget ungt mandskab, der overraskede og vandt kampen 1-0 over et AB-hold med flere af klubbens normale divisionsspillere.
Et meget ungt HB Køge-mandskab tog mandag eftermiddag hul på forårets Reserveholdsturnering. Det skete på hjemmebane mod AB, der kom til kampen med flere af holdets normale førsteholdsspillere.
Sejrsmålet faldt i slutningen af første halvleg og blev scoret af Sami Moussa.
Efter planen er holdets næste kamp mandag den 18. marts kl. 14.00 på udebane mod FC Fredericia.