Opnår certificering for syvende år i træk
Efter et kontrolbesøg hos alle Synoptiks butikker har Dansk Standard for syvende gang i træk tildelt synsprøven hos optikerkæden den efterstræbte certificering. Ved besøget i Hvidovre fandt Dansk Standard, at medarbejderne i Synoptik lever op til de faglige retningslinjer og den ensartede kvalitet. Det glæder Annette Martensen, butikschef i Synoptik i Hvidovre C. - Det betyder meget for os, at vi giver kunderne en ensartet synsprøve, de kan stole på. Med certificeringen er vores kunder forsikrede om, at de får den samme faglige service. Og vores erfaring viser netop, at høj kvalitet er afgørende for kunderne, når de søger hjælp til noget så vigtigt som deres syn, siger Annette Martensen, Synoptik. Det er netop ved at kontrollere og certificere de synsprøver, som medarbejdere i Synoptik i Hvidovre Stationscenter foretager på kunderne, at Dansk Standard har vurderet, om afdelingen skulle have bevis på prøvernes ensartede kvalitet. Og da synsprøverne lever op til retningslinjerne, har Dansk Standard endnu en gang udstedt certificeringen. Eneste i Danmark Synoptik er den eneste optikerkæde i Danmark, der kan tilbyde sine kunder en Certificeret Synsprøve. - Som Danmarks førende optiker ved vi, at et godt syn er afgørende for alles hverdag. Derfor er det også helt afgørende, at vores kunder kan stole på, at den synsprøve vi giver dem også lever op til de ensartede faglige standarder på området, siger butikschef Annette Martensen. Dansk Standard har eksisteret siden 1926 og certificerer, at alt fra cykelhjelme til instrumenter lever op til en ensartet fastsat kvalitet og standard.