Slaget der gik over i historien
"Militærhistorisk Forening Fredericia" sætter med et foredrag fokus på Slaget ved Little Big Horn
Det var en hed, knastør søndag på prærien den 25. juni 1876. Godt 30 graders varme. Kun en svag vind bøjede præriegræsset på de bølgende bakker og højdedrag.
Little Big Horn River løb langsomt på denne tid af året. Børn og unge indianere – Sioux, Cheyenne, Arapo legede i floden, de gamle tøffede rundt i lejren, kvinderne passede deres, småbørn kravlede rundt mellem teltene og krigerne hvilede, passede heste og ordnede deres våben... Aldrig havde så mange af sioux-samfundet og deres allierede været forsamlet. Op mod 2.000 krigere. Krigere, der har fået nok af brudte løfter fra Washington.
Morgenstilheden flænsedes af lyden af heste i det fjerne og af udkigsposterne hæse skrig, da de til hest kom hamrende ind lejren: "Hvide krigere – hvide krigere!".
Et par timer senere var 500 mænd døde og maltrakterede i et slag, der gik over i historien som slaget, hvor den hvide mand kom til kort: The Battle at Little Big Horn.
Tirsdag den 2. april kl. 19 vil Søren Rix fortæller om slaget. Foredraget finder sted på Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia. Medlemmer gratis. Gæster 50 kr.