Moden på nærmeste hold
Opbakningen til Soroptimisternes store modeshow i SE Arena var helt i top
Billetterne var solgt til sidste stol da Soroptimisterne indtog SE Arena i Vojens. Ikke for at komme på glatis, men for at afholde stort modeshow til fordel for hele tre gode formål.
220 forventningsfulde tilskuere - Primært af hunkøn - Tog plads på stolerækkerne og showets konferencier, Preben Holmberg, styrede løjerne med et smil på læben trods travlheden.
Også i pausen var der lækkerier - Der blev serveret dejlige tapas - Og inden det hele var slut var alle begavet med en herlig 'goodybag'. Tøjet, som modellerne viste, var leveret af ikke færre end 15 lokale tøjforretninger fra Haderslev og Vojens. Og de tre gode formål, der kommer til at nyde godt af soroptimist-kvindernes indsats er Julemærkehjemmet, Hadetslev Krisecenter samt Kvinder i Kenya.