Kulturnat 2013
Igen i år indbyder Kolding Kulturnat til åben konkurrence om at lave årets plakat
Frem til 17. marts har alle interesserede borgere mulighed for at give deres bud på, hvordan Kulturnattens visuelle identitet skal forme sig. Vinderen får sit navn på hjemmesiden, i de trykte programmer og så har City Kolding sat et gavekort på højkant. Der venter derfor den heldige vinder 3.000 ?hyggekroner?, der kan bruges i citys butikker.
Årets tema er "Åbne døre" og det er vigtigt, at det afspejles i plakaten, og at plakaten viser, at det er Kulturnat, det handler om. Åbne døre betyder "velkommen til", det betyder "oplev noget", det betyder "fri entre", det betyder at "her møder du kultur og oplevelser i alle afskygninger", det betyder "alt er muligt", det betyder ?dialog på tværs? – det er kun fantasien, der sætter grænserne for de gode associationer.
Projektleder Rikke Winther Revsholm lægger vægt på, at det er helt åbent, hvordan titlen skal fortolkes i plakatforslagene.
?Vi vil rigtig gerne give plads til, at byens borgere kan sætte deres aftryk på hele byens kulturnat gennem plakaten og på den måde allerede her åbne døren for, at Kulturnat er en event, der bliver til i et bredt samarbejde, der rækker langt ud over kommunale kontorer og kulturinstitutioner. Kulturnatten er først og fremmest borgernes kulturfest?
Samtlige plakatforslag vil blive udstillet i forbindelse med Kulturnatten. På www.koldingkulturnat.dk ligger der yderligere information om konkurrencen.