Her var der stemning og fest
Grand Prix er indbegrebet af party, og det må man sige der var i Hvidovre i lørdags
Søren Poppe, Kirsten Siggaard, Søren Bundgaard og Jakob Svejstrup gav den fuld skrue på - både deres egne vindermelodier, men også alle de andre kendte vindermelodier. Og at de ¿gamle¿ koryfæer stadig har det, og kommer helt ud over scenekanten, vidnede de mange deltageres skrålen med på sangene og et fyldt dansegulv hele aftenen, da også på. - Vi er super glade og fuldt tilfredse med aftenen, siger arrangøren René Pedersen fra Queensway Promotion. - Jeg har arrangeret mange events igennem tiden, og altid modtaget kritik både negativt og positivt, men jeg har aldrig prøvet kun at få positiv feedback fra deltagerne, som jeg gjorde i lørdags, helt fantastisk. - Vi påtænker helt sikkert at gentage succesen med at samles om en festlig aften med god musik her i Hvidovre, og det bliver højst sandsynligt nogenlunde på samme tidspunkt næste år, slutter René Pedersen, der opfordrer folk til at holde øje med Queensway Promotions hjemmeside, for nye arrangementer.