Opera i Vojens
To sønderjyske sopraner fylder Vojens Kultur- og Musikhus med vellyd
Én Af de helt store stjernestunder på årets program i Vojens Kultur- og Musikhus finder sted den 14. april. Her er der nemlig opera på programmet.
"For første gang kan de to sopraner og medstiftere af 'Opera på Grænsen', Stine Elbæk og Iben Silberg, opleves sammen i Vojens Kultur- & Musikhus, hvor de synger et program med highlights for to sopraner fra operaens verden, med stjernepianist Jacob Bahr ved klaveret," fortælle Bent Lausen fra Vojens Kultur- og Musikhus. Han fortsætter:
"Opera på grænsen præsenterer det elskede og klassiske opera-repertoire- og gør det med kant. Det udspringer af troen på, at opera og store følelser har noget at sige alle. Og behøver ikke være hverken fint eller fornemt. Programmet består af musik af Puccini, Mozart, Lehar, rossini m. fl."
Koncerten i de intime rammer i Vojens finder altså sted torsdag den 14. marts fra klokken 19.30. Billetter købes ved indgangen.