Trodsede kulden
Indsamlere fik over 10.000 kr. i indsamlingsbøsserne
Af David Foli
Skibby Formanden for Folkekirkens Nødhjælps styrelse, Kirsten Lund Larsen, besøgte søndag i forrige uge Skibby for at deltage i sogneindsamlingen sammen med Skibbys borgere, Skibbys konfirmander og genbrugsbutikkens personale. Trods bidende kulde og blæst blev 20 ruter ud af 23 besøgt og i alt 10.090 kr. blev samlet ind. En af genbrugsbutikkens medarbejdere gennem mange år Kirsten Lieberkind har de sidste tre år arrangeret sogneindsamlingen. Kirsten er med sine snart 90 år Folkekirkens Nødhjælps ældste indsamlingsleder.