Fortsæt til indhold

Tag en tur ud i det grønne

Folderen "Ta' på tur i Vejen Kommune" samler 15 af forårets og sommerens friluftsarrangementer

Arkiv
Arkiv

Har man lyst til en udflugt ud i naturen, er der gode muligheder at finde i den nye "Ta' på tur" folder.
Her er gåture i forskellige typer natur, skovens dag i både Hundsbæk Plantage og Klelund Dyrehave, cykeltur, historisk tur ved Kongeåen, familiehygge i Skoleskoven og blomster- og snapseture.
Arrangørerne af turene er Natur- og Kulturskolen ved Museet på Sønderskov, Danmarks Naturfredningsforening, Gå i Gang i Vejen Kommune, Vejen og Rødding Turistforening samt Klelund Dyrehave og Lindknud lokalhistoriske Forening. Vejen Kommune laver folderen. Folderen sendes ud til kommunens biblioteker og kan også ses på www.vejenkom.dk/friluftsportal og www.vejenkom.dk/naturfoldere. Den trykte folder vil også være at finde hos Vejen og Jels Turistinformation, når de åbner 1. maj.
På friluftsportalen for Vejen Kommune, www.vejenkom.dk/friluftsportal, finder man masser af inspiration og fakta om lokale naturoplevelser.