Dødvande i svømmedebat

Som de fleste nok ved, har kommunen valgt at bruge 75 millioner til at bygge en ny svømmehal i Roskilde.
Beslutningen har givet en heftig debat om, hvordan pengene skal bruges, og især spørgsmålet om bassinets længde har fået folk op på barrikaderne.
Derfor inviterede Roskilde Avis formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Birgit Pedersen, og bestyrelsesmedlem i Roskilde Svømning, Henrik Paaske, forbi avisens adresse til en snak om planerne for en ny svømmehal i byen.
På trods af debatten forud for starter møde ganske fredeligt.
- Ståhej? Er der det? Svarer Henrik Paaske med et smil og et lille træk på skulderene, da Roskilde Avis, spørger, hvorfor planerne om den nye svømmehal giver anledning til ståhej.
- Vi ønsker bare at sikre byen den nødvendige plads til svømning, tilføjer han.
Kultur- og idrætsformanden er mere direkte om sagen, og her er der ingen tid til smil.
- Jeg synes, sagen har udviklet sig i en rigtigt ærgerlig retning, fordi diskussionen kun handler om, hvorvidt pengene skal bruges til et 25- eller 50-meters-bassin.
- I kommunen er vi nødt til at tage en bredere vifte af behov i betragtning, siger hun.

Kodeord: Wellness

Birgit Pedersen mener, at Henrik Paaskes ønsker tilgodeser for få, og at kommunens borgere efterspørger faciliteter, der kan bruges til mere end bare svømmetræning.
Ifølge hende skal de 75 millioner bruges på at lave et slags vandkulturhus, hvor der er plads til både svømmebaner og andre former for fysisk udfoldelse.
Hun bruger ordet wellness til at beskrive alle de ekstra tilbud, hun føler bør indgå i projektet.
Blandt andet inkluderer det faciliteter til vandgymnastik for ældre og svært handicappede.

Døve for borgerne

Henrik Paaske fra Roskilde Svømning, erklærer sig lodret uenig med kultur- og idrætsformanden i anskuelsen af borgernes ønsker.
Han fisker en række plancher og planer frem fra tasken, som, han mener, understreger sin pointe
- Både kommunens egen blog om den nye svømmehal og facebook- og fokusgruppeundersøgelser, vi har lavet, peger på, at borgerne vil have mere plads til at svømme, siger han og henviser til sine resultater og tal fra tasken.
- Jeg synes, kommunen underkender borgenes mening i sagen, tilføjer han.

En sikkerhedssag

Henrik Paaskes gennemgående argument for at satse på mere plads til regulær svømning er sikkerhed.
Ifølge ham dikterer landets mange kilometer kyst, at man sørger for, at der er ordentlige muligheder for at lære børn at svømme.
Han frygter, at fokus på wellness frem for svømningen vil lede til, at man bygger, hvad han beskriver som et vandland.

Åben afslutning

Ordet vandland bruger Henrik Paaske flere gange igennem mødet, hvilket Birgit Pedersen er tydeligt utilfreds med, og da hun får ordet er der is i hendes stemme.
- Jeg vil gerne en gang for alle slå fast, at der ikke er nogle planer om at bygge et vandland. Jeg taler om et vandkulturhus, og ingen fra kommunen har nogensinde talt om et vandland, siger hun bestemt.
- Men et vandland er da, hvad man får, hvis man satser på wellness frem for svømningen? Spørger Henrik Paaske spidst.
Der følger en længere debat om begrebet, men konklusionen bliver endnu en gang, at de to parter er uenige om, hvad borgerne overordnet ønsker.
Konklusionen på mødet bliver også, at de to parter forbliver uenige, og man efter en lille times tid beslutter at gå hver til sit, udebliver et hvert tiltag til forsonende håndtryk.

hw@roskildeavis.dk