Børn mangler husly
Roskilde Kommune søger værtsfamilier til grønlandsk venskabsbesøg
Arkiv
Roskilde leder efter private hjem, der har mod på at hjælpe med at huse 20 grønlandske børn.
Børnene skal være i Danmark i perioden 20. august til 10. september, og Roskilde Kommune håber at finde værtsfamilier til de unge besøgende snarest muligt.
Under opholdet skal de på en lejrskole, som varer 28. august til 30. august, og til dagligt skal de gå på Gråbrødre skole, som ligger midt i Roskilde-by.
Vil man vide mere om at være værtsfamilie, kan man kontakte Annelise Jensen tlf: 30 84 11 89 eller Brian Pedersen tlf: 28 66 64 79.