Redderne kæmpede for Walters liv så sveden drev

Johnna Sørensen sidder på sofaen med hunden Hedvig. Hun mistede sin mand Walter tidligt om morgenen 1. marts, da han røg på hovedet ned ad trappen fra første salen i deres fælles hjem.
Midt i ulykken føler hun sig taknemmelig, fordi hun oplevede, hvordan alle gjorde deres yderste for at redde Walter.
Det er det, hun gerne vil fortælle om. Fordi man normalt hører om de gange, det hele går skævt.
Johnna klapper roligt jagt-hunden Hedvig på hovedet. Den holder hende med uundværligt selskab, og den har fået lov til at sove i Walters side af sengen, så den ikke føles tom.

1. marts

Klokken 5.20 om morgenen står Walter op. Han går søvndrukken ud mod toilettet på første sal.
Johnna hører pludselig en voldsom buldren. Hedvig hyler højt og insisterende, som den aldrig har gjort før, og Johnna styrter ud til trappen.
For enden af den ligger Walter med hovedet nedad, han er faldet hele vejen.
Johnna skynder sig ned til ham. Hun kan hverken mærke puls eller vejrtrækning. Hun skynder sig at ringe 112 og forklarer hurtigt, hvad der er sket, og hvor hun bor.
En sygeplejerske siger, hun skal vende Walter om og få ham væk fra trappen, så hun kan give ham hjertemassage.
- Jeg forsøger at gøre som hun siger, men jeg kan ikke vende ham på den smalle trappe, siger Johnna. Hun løber tilbage til telefonen. Sygeplejersken siger, at det ikke gør noget, for ambulancen er der nu. Der er gået fem minutter siden hun ringede, og nu kommer fire reddere ind ad døren.
I mellemtiden har alarmcentralen fundet frem til naboen og forklaret at Johnna har brug for hjælp.

Kæmpede så sveden drev

- Jeg sidder oppe på trappen og ser ned på de fire reddere, der kæmper for Walters liv så sveden driver, fortæller Johnna, der imens forsøger at berolige hunden, der kan mærke, at alt er galt.
I løbet af den time, det varer, kan Johnna se på en maskine, at der kommer lidt liv i Walters hjerte tre gange.
- Redderen med ilt-apparatet kigger medfølende op på mig, og siger, det ser grimt ud, mens han bliver ved med at give den livløse mand luft, forklarer Johnna.

Intet håb

Da de ankommer på Roskilde Sygehus, konstaterer de, at der ikke er mere at gøre for Walter.
- Heldigvis mærkede han ingenting. Han var allerede død, da han faldt, fortæller Johnna.
Sygeplejerskerne giver medfølende kram til Johnna, og hun bliver budt på kaffe.
-Jeg er så glad for at vide, at alle gjorde, hvad de kunne for at redde ham.
- Jeg utrolig taknemmelig, og jeg er sikker på, at den oplevelse hjælper mig videre.
Johnna kigger ud i luften og forklarer, at hun stadig ikke har forstået, at hendes ledsager gennem de seneste 45 år er væk. Hun venter på, at chokket kommer, men håber, at det først bliver efter begravelsen.
Lægerne fortalte, at Walter døde af hjertestop. Han blev 69 år.

ag@roskildeavis.dk