En rapper kom forbi
Eleverne var begejstrede da Simmersted friskole fik besøg af Per Vers
Oplevelser kan man ikke få nok af. Til gengæld fik eleverne fra Stepping og Simmersted friskoler en af de store i tirsdags. Ved en fælles forsamling på Simmersted Friskole fik sjette, syvende og ottendeklasserne besøg af rapperen Per Vers, og det var ikke værst. Skæve rim er tilladt i rap.
?Jeg har cirka 150 arrangementer om året,? fortæller Per Vers, som i øvrigt er tidligere danmarksmester i free style rap: "Mit repertoire er rap, som kom til mig i mine unge år hjemme i Gram, fordi jeg mødte Hip Hop. Her mødte jeg også ord i mange sammenhænge. Det elsker jeg og har altid gjort," fortæller en storsmilende Per Vers som baggrund for et mesterligt ordkasteri.
I Simmersted var hans opgave en workshop. Eleverne skulle ikke blot opleve en fabelagtig kunstner. De skulle også opleve at producere rap. Til gengæld meget senere.
Per Vers startede rapperens grundbeat fra computeren. Insisterende i fjerdedelstakt. I lokalet var publikum fuldstændigt tavst, men de unge mennesker anede ikke, at slutproduktet for workshoppen var egen rap.
Fra det øjeblik Per Vers via sin meget professionelle mikrofon begyndte at smide rapperord ud, fortættedes de unge menneskers koncentration faktisk. Per Vers skyder enormt mange ord af og sågar med rim. Det mærkede eleverne med det samme. Ikke et eneste af ordene måtte gå tabt, for de skulle lagres. I Simmersted havde man klart at gøre med elever, som er vant til at modtage via øret og synet. De oplevede i løbet af workshoppens halvfems minutter mængder, som til gengæld hjalp alle, da de skulle lave deres egen fællesrap. Kyndigt ledt igennem af Per Vers i retning af, hvordan man kan gøre. De oplevede til gengæld hurtigt, at de kunne rappe. De vidste det bare ikke. Det fandt de ud af. En rigtig god oplevelse. Ingen tvivl om, at de unge mennesker har pædagogisk overskud fra deres hverdag.
?Jeg laver ikke forløbet. Det gør de unge selv. Ideen er, at de gerne skal i gang. Alle har rim. Det gælder blot om at turde," slutter en storsmilende Per Vers.