Fortsæt til indhold

Ph.d. graden til sygeplejespecialist

på Køge Sygehus-

Arkiv
Arkiv

FORSKNING: Klinisk Sygeplejespecialist Connie Bøttcher Berthelsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus, har opnået ph.d. graden for sin forskning om pårørende i ældre patienters? accelererede forløb ved udskiftning af hofte eller knæ.
Gennem forskningsprojektet udviklede Connie Bøttcher Berthelsen tre teorier baseret på Glaser's teoretiske og metodologiske grounded theory tilgang om henholdsvis pårørendes, patienters og personales adfærdsmønster gennem det accelererede forløb.
Sammenfattende viste teorierne i dette forskningsprojekt, hvordan pårørende i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte- eller knæalloplastik påtog sig aktive baggrundsroller i respekt for den ældre patients selvbestemmelsesret. Derudover viste teorierne, hvordan det vigtigste for den ældre patient var at forblive selvbestemmende, og hvordan pårørende tilpassede sig de sundhedsprofessionelles regler for at kunne være ved patienten.
Forskningen viste, at pårørende kan være en vigtig ressource for både ældre patienter og personale i forhold til praktisk og emotionel støtte gennem det ortopædkirurgiske, accelererede forløb.
Til videre forskning om pårørende har Connie Bøttcher Berthelsen modtaget et post. doc. stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 500.000 kr. til interventionsstudiet 'The SICAM-trial', hvor pårørende involveres gennem case management i ældre patienters accelererede forløb.
pm