Fortsæt til indhold

Bedre end lattergas

Holdet bag Aabenraa Revyen er klar med nye løjer. Premiere den 17. maj

Arkiv
Arkiv

Med små to måneder til premieren på Aabenraa Revyen 2013, som bærer titlen "Bedre end lattergas", er aktører og instruktør i fuld gang med de første læseprøver.
"Tekstforfatterne har været i fuldt sving i løbet af de sidste par måneder, og med alt hvad der er sket i Aabenraa Kommune i det forgange år, er det ikke materiale, der har manglet. Og mon ikke der kommer en venlig hilsen til vor afgående borgmester, samt til de to bejlere til hendes post," fortæller Christian Kühler fra de lokale revybanditter.
Bag roret står igen instruktør Lasse Holy, son kan afsløre, at det er både kendte som nye ansigter i truppen. Og at den med garanti bliver bedre end lattergas.
Revyen, som i år bliver opført for 24. gang, spiller traditionen tro i Festsalen på seminariet i Aabenraa på følgende dage:
Forpremiere torsdag, den 16. maj, premiere fredag, den 17. maj, forestilling lørdag, den 18. maj, fredag, den 24. maj (udsolgt, red.), lørdag, den 25. maj, fredag, den 31. maj samt lørdag, den 1. juni.
Billetter kan købes på telefon 2020 0131 eller via mail billet@aabenraarevyen.dk. De koster 265 inkl. revymenu, billetter uden revy menu koster 175 kr. Billetsalget hos Jyske Bank Aabenraa skydes i gang om kort tid.
-mhe