Kvinde med barnevogn kørt ned
Arkiv
En kvinde og et lille barn er svært kvæstet, efter at de mandag eftermiddag blev ramt af en bil på Flensborgvej mellem Dybbøl Mølle og Dybbøl. Det oplyser JydskeVestkysten i Sønderborg på deres netavis.
Kvinden kom gående med barnet i barnevognen, da hun blev ramt af bilen. Så vidt vides befandt hun sig på cykelstien langs Flensborgvej.
Både kvinden og barnet er kørt til Aabenraa Sygehus.
Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder for ulykken.