Snestorm begraver Roskilde
Alt tyder på, at Roskilde Kommune får meget sne i nat og hele tirsdagen, fortæller driftschef i Roskilde Kommune, Carsten Leth, der er ansvarlig for at holde Roskildes veje farbare.
- Roskilde Kommune er klar til at gå til kamp mod sneen i de kommende dage, lover han.
Materielgårdens saltlagre er fulde og alt mandskab og materiel er udhvilet og klar til stormen, fortæller han og kommer samtidig med et råd:
- Hvis stormen kommer med så meget sne, som det er lovet, kan vi nemt risikere at ende i en situation, hvor selv alt mandskab ikke kan holde alle vejene farbare.
- Tænk dig om, inden du tager ud på vejene, og overvej om nogle af dine ærinder ikke kan vente, siger Carsten Leth.
Driftschefen understreger, at når det sner meget, så bliver der begrænset plads vejene. Og er der nogen, der skal frem er det politi, beredskab, busser og rydningsmandskab.
ag