Køge Messen indtager Køge Hallerne for 12. gang
Køge Messen finder sted lørdag og søndag klokken 10-17.
KØGE: Køge Messen 2013, Nyt til Bolig og Familie, afholdes for 12. gang i Køge Hallerne lørdag den 16. marts og søndag den 17. marts. Begge dage er der åbent for publikum klokken 10.00-17.00.
Her er der udsigt til at kunne møde et væld af udstillere inden for det meget brede tema for messen og således finde masser af inspiration til hverdagen.
- Besøg Køge Messen med hele familien. Udstillerne har sat alle sejl til med gode tilbud, nye produkter, information og publikumskonkurrencer. Køge Messen 2013 er også et besøg værd for børnene, som blandt andet kan deltage i bamsejagten, hvor den heldige vinder får et nyt "familiemedlem" i form af Køge Messebamsen, lyder opfordringen fra arrangørerne.