Fortsæt til indhold

Tankevækkende aften med Henrik Herløv Lund

Arkiv
Arkiv

KØGE: 20 borgere fra Køge og omegn tilbragte forleden aften et par tankevækkende timer i Kulturhus Køge i selskab med økonomen Henrik Herløv Lund.
Henrik Herløv Lund trak både de lange historiske linier fra den liberalisme der for 2-300 år siden kæmpede for at frigøre samfundet fra enevælden og godsejernes magt over borgerskabet til dagens neoliberalisme der definerer sig i modsætning til og nedbryder velfærdssamfundet.
Henrik Herløv Lund illustrerede hvordan den gængse økonomiske tænkning i løbet af de seneste 40 år er skiftet fra keynesianisme til idag at være fuldstændig præget af Hardcore neoliberalister og de lidt mere men ikke særligt bløde udbudsøkonomer. Et vigtigt budskab var at økonomi ikke er og aldrig har været en eksakt naturvidenskab men mere i familie med samfundsvidenskaberne, og de resultater der kommer ud af diverse økonomiske modeller helt overordnet er præget af de personlige forudsætninger de forskellige økonomiske skoler lægger ind i modellerne.
- For eksempel anser neoliberalisterne det for en kendsgerning at der skabes flere arbejdspladser blot man øger antallet af arbejdssøgende (den remse har vi vist alle hørt til hudløshed) desværre findes der intet historisk bevis for denne forudsætning der om nogen præger vor tids politiske økonomi, fortæller Niels Rolskov fra Enhedslisten i Køge som stod for arrangementet.
pm